Juveler

I Danmark står August Bournonvilles navn skrevet med versaler på forsiden af alle lærebøger. Men i USA er der ingen, der har fyldt lige så meget i ballethistorien som George Balanchine. Den russisk-amerikanske danser, koreograf og senere medgrundlægger af balletfyrtårnet New York City Ballet skabte ikke bare nogle af historiens mest elskede balletter. Han opfandt også et helt unikt formsprog og en stil, der i snart 100 år har rejst kloden rundt, dannet skole og henrykket novicer og connaisseurs i alverdens teatersale.

Balanchine boede det meste af sit voksne liv i New York, og det var også her, han fik inspirationen til Juveler. På sine daglige spadsereture ned ad Fifth Avenue i New York stoppede han nemlig ofte op og betragtede udsmykningen i en af gadens fineste juvelerforretninger, Van Cleef & Arpels. Her blev han fascineret af ”et vindue med diamanter, et med smaragder og et med rubiner, og midt i hver gruppe var en tiara udstillet, helt ligesom ved zarens hof”. Dermed var idéen til en ballet om de tre juveler født.

Juveler er en rejse ind i historien. Både ballettens og mesterens egen. Balanchine bruger nemlig ædelstenene til at beskrive tre epoker i dansens historie, der elegant flettes sammen med de vigtigste stadier i hans eget liv – fra barndommen i Rusland over ungdomsårene i Frankrig frem til hans nye liv i USA.

Den grønne Smaragder, til musik af Fauré, er en hyldest til 1800-tallets romantiske, franske ballet – lyrisk, med en antydning af tyst vemod og længsel. Den røde Rubiner er med Stravinskys partitur som jazztidens energiske USA – knivskarp og dynamisk. Og som afsluttende højdepunkt kommer den hvide Diamanter ledsaget af Tjajkovskijs musik i en kærlighedserklæring til den russiske, kejserlige ballets storhedstid – virtuos, elegant og overdådig.