
Rigmor
Dansksproget indierockkvartet Rigmor spiller deres melodiske live-sæt med materiale fra albummet Vælter vi mørket.
Rigmor er et dansksproget indierockband bestående af Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke. Den aarhusianske kvartet udgav i 2024 deres andet studiealbum Vælter vi mørket, som fik flotte anmeldelser og bl.a. forside i musikmagasinet GAFFA.
Bandet markerer sig stærkt live og har optrådt med succes i Sverige, Norge og Grønland. Internationalt har de også bemærket sig via en live session på den amerikanske radiokanal KEXP, som er blevet delt på KEXPs YouTube-kanal med over 100.000 afspilninger.
Rigmor udgiver nu deres første single siden 2024-albummet: "Holder mig vågen", en sang der både er en kærlighedserklæring til livet og en skildring af den ambivalente følelse af, at lykken næsten virker uvirkelig.
Pavillonsalen. Caféopstilling. Dørene åbnes 1 time før. Pris inkl. billetgebyr 175 kr. Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633. Læs mere på Pavillonen.dk







