BLÅLY
Hypnotiske klavermønstre, flydende trommegrooves og æteriske kontrabasklange skaber et stemningsfuldt og nærværende lydunivers, hvor tanker og billeder får frit løb.
Blåly spiller nordisk instrumentalmusik, der trækker på jazz, folk og hiphop, og bevæger sig mellem melankoli, ro og intensitet.
I 2024 udgav Blåly debutalbummet 'Nystalgi', som bl.a. blev Ugens Album på P8 Jazz, og bandet har siden spillet en lang række udsolgte og anmelderroste koncerter. Blåly præsenterer nu deres andet album 'Resonans', som udkommer på April Records den 23. oktober 2026. Og til marts kan du opleve den populære gruppe i et helt særligt koncertformat, når de spiller 'Koncert i kulissen' på Teater Momentum. Her vil teatrets rum, lys og æstetik skabe unikke og ideelle rammer for Blålys fortællende og stemningsskabende univers.
Medlemmer Barbara Fiig Johan Kjær Houver Monti Foto Mike Højgaard
