Bueskydning
Bueskydning og historisk formidling på Ulvsborg med bueskytter på hesteryg og aktiviteter for hele familien
I denne uge handler det om buer, pile og alt det, der får middelalderhjertet til at slå lidt hurtigere. For selvom det ser let ud, når helten rammer plet i første forsøg, kræver det både ro i kroppen, et skarpt øje og en god portion øvelse at blive rigtig god med bue og pil.
Heldigvis kan alle være med. På Ulvsborg handler det ikke om at være verdensmester fra første skud – men om at prøve, grine, sigte igen og opdage, at hvert skud kan blive lidt bedre end det forrige.
Sammen dykker vi også ned i håndværket bag buen, pilen og den gode buestreng. For en pil er ikke bare en pind med fjer på, og en bue er ikke bare noget, man spænder og håber det bedste med. Der ligger viden, tålmodighed og godt håndværk bag, før pilen kan suse afsted.
Og som om det ikke var nok, får Ulvsborg i denne uge besøg af bueskytter på hesteryg. Her bliver der fart over feltet, når middelalderens våbenkunst rykker op i sadlen, og bueskydning pludselig ikke bare handler om at ramme – men om at ramme, mens både hest og rytter er i bevægelse.
Når buearmen trænger til en pause, er der stadig masser af liv på borgen. Som altid kan I opleve Ulvsborgs levende formidling, historiske miljøer og engagerede fortællere – og måske give en hånd med, hvor der er brug for det.
Glæd jer til en sommerferieuge med pile i luften, heste på banen, historier i øjenhøjde og middelalderstemning for hele familien.
E se tentasses…
Coisas que ainda não te mostramos, mas que mexem perto de ti.
