
Næsevenner
Ordløs klovne- og celloforestilling for børn fra 3 år om nysgerrighed, leg og venskab
Ordløs klovne-musik-forestilling for børn fra 3 år og deres voksne. Klovneri og cellomusik møder hinanden i en varm familieforestilling om at give sig hen til leg, kreativitet og venskab trods forskelligheder.
En klovn møder op for at lave klovneforestilling. En musiker møder op for at spille koncert. Hvad skal der ske? Klovneri? Musik? Og hvem skal forlade scenen? Klovnen laver pruttelyde, musikeren spiller på sin cello, og pludselig opstår sød klovnemusik på tværs af næseforskelle.
Næsevenner fortæller historien om, hvordan frygt og generthed gradvist kan forvandles til nysgerrighed, leg og venskab, hvis blot vi holder os åbne overfor det nye. Forestillingen hylder finurlighed, forskellighed, originalitet, leg og fantasi – og inviterer publikum til at udforske deres egne usikkerheder ved mødet med én, der ved første øjekast kan virke anderledes end os selv.
Musikken er komponeret af Annette Kruse Scharling i fællesskab med Martha Skak og har rødder i folkemusikkens traditioner med inspiration fra bl.a. H.C. Lumbye, J.S. Bach og Jamiroquai. Næsevenner er klovneri, musik, komik og dans – ordløst og tilgængeligt på tværs af alder og nationalitet.
Sted: Baltoppen LIVE - Lille Sal. Siddepladser gulv eller stole – medbring gerne dit eget tæppe. Varighed: 45 minutter. Billetpris: 60,- (+ et ordregebyr). Billetprisen er den samme for børn og voksne. Alle skal have billet.
Stesso luogo: Baltoppen LIVE
5E se provassi…
Cose che ancora non ti mostriamo, ma che si muovono vicino a te.





