IN PROCESS: AXIS
Eksperimentelt danse- og lydresidency hvor Benson A'Kuyie og Dylan Greene undersøger hoftebevægelsens kønspolitiske og dekoloniale potentiale.
I løbet af undersøgelsesprocessen vil de eksperimentere med bevægelse, live-lyd og improvisation for at udvikle et dansesprog, der omfavner flydende bevægelse og udfordrer normative forventninger inden for dansestilen Krump. Sammen vil de udforske forholdet mellem percussion, stemme, looping-teknologi og kroppen og skabe et lydlandskab i konstant udvikling, der præger koreografien.
Centralt i denne undersøgelse står hoften som et primært bevægelsesredskab. Hoften er en eksistentiel del af kroppen – den bærer vægt, skaber rytme og forbinder danseren med både forfædres og nutidige bevægelsesudtryk.
Men når mænd bevæger hofterne synligt og med intention, vækker det ofte ubehag, uro eller endda fjendtlighed hos andre mænd. Gennem dette residency ønsker Benson og Dykan at tage sig tid til at undersøge, hvor dette ubehag stammer fra:
Hvad beskyttes der, og hvad frygtes der, når en mandekrop tager en bevægelse til sig, der så ofte er kodet som feminin,seksuel eller "upassende"?
Residencen fungerer som et rum for eksperimenter, der giver os mulighed for at forestille os en dekolonial, antiracistisk og queer-bekræftende fremtid, hvor kroppe kan eksistere uafhængigt af pålagte begrænsninger, og hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen i et fælles spekulativt rum.
BENSON A'KUYIE og Dylan "HUNTERCHEE" Greene udgør en duo, der arbejder i krydsfeltet mellem bevægelse og live-lyd. A'KUYIE bringer Krump, Akan-dansetraditioner, musik og live-looping ind i et afro-futuristisk, dekolonialt og queer-affirmerende bevægelsessprog; Greene bidrager med et fundament af percussion, der spænder fra vestlig klassisk musik og nyklassik til ghanesisk Ashanti Kete-trommespil – formet af samarbejder på tværs af Nordamerika, Europa og Afrika.
Sammen opbygger de en lyd- og koreografipraksis i udvikling, hvor percussion, stemme, looping-teknologi og kroppen gensidigt påvirker hinanden i realtid – og hvor rytme og bevægelse behandles som et fælles, improvisatorisksprog snarere end som adskilte discipliner.
